Pressemeddelelse
Prisstigninger, som konsekvens af krigen i Ukraine, har skubbet 71 millioner mennesker ud i fattigdom
Den stigende inflation har skubbet i alt 71 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen siden marts 2022, advarer FN’s Udviklingsprogram, UNDP, i en ny rapport. Når renten stiger som reaktion på den stigende inflation, er der stor risiko for recession, som forstærker fattigdom og forværrer krisen på verdensplan.